Min fortælling, er baseret ud fra min opfattelser/opdagelser fra bøger/andre fortællinger/film og udsendelser.
I Vikingertiden/Jernalderen, var fundamentet Landbruget. Man sørgede for at, der også var føde til når vinteren kom.
Man fik børn for at de kunne hjælpe til, når de blev gamle nok. Der skulle jo også være nogen til at overtage når forældrene ikke kunne mere.
Der var både store og små landsbyer. De små skulle nogle gange rejse i flere dage for at sælge deres korn eller uld. I mens, skulle der også holdes øje med ens hus og jord. Selv den gang, var der banditter. Primært fordi at, de intet havde selv. Det kunne der være flere ovresager til. Man havde måske gjort sig fortjent til at blive udstødt af familien eller landsbyen. I den anledning, kunne det være rart med noget “nabohjælp” og derfor var det en temmelig høj prioritet at alliere sig med de nærmeste naboer. Faktisk var det en investering at hjælpe sine naboer. Man viste jo aldrig om man selv blev udsat for røveri eller andet.
Som nok de fleste mennesker, havde de en “vej at følge”. En tro og overbevisning. De troede på De gamle Guder. De Nordiske Guder. Der findes RIGTIG mange historier om dem og jeg vil tror at man ikke kan nå at høre om dem alle i ens livstid. Alle Guderne har et “fagområde” som mennesket kan “tilkalde” sig hjælp/støtte til. Hvis Guden mener at, man har fortjent dette, vil det ske. Vikingerne ofrede ting til Guderne. Gaver, som mad, et skind eller en Ged. Alt efter hvor vigtigt hjælpen/støtten var. Ofrede man liv, havde det en yderst stor betydning.
Fortsættelse følger………
